Herskabslejlighed Aarhus C
Opgaven på Kystvejen var én anderledes opgave, hvor SPACE|MEN blev udfordret af kunden til at skabe en utraditionel løsning for deres køkken i en patricierlejlighed og hvordan det kunne spille sammen med resten af deres store lejlighed. Det centrale omdrejningspunkt i køkkenet er en stor køkken-ø på kun 6 ben, der er med til at understrege det store sammenhængende gulv i sildebensparket i lejligheden. Køkken øen på ben fremstår mere som et møbel hvor resten af køkkenet står placeret omkring og er et samlingspunkt for mange af funktionerne i køkkenet og brugen af det. Køkkenet er moderne i sit udtryk og en kontrast til den gamle lejlighed som giver et anderledes møde imellem nyt og gammelt. Materialerne i køkkenet er holdt i matsort træ og rustfrit stål for at give køkkenet et industrielt udseende der spiller sammen med kundens øvrige inventar. Et specialdesignet rundt spisebord i marmor blev også udviklet i samarbejde med kunden.